For patienter

Få en henvisning fra egen læge

En henvisning kommer typisk i stand, hvis jeres egen læge – eller I selv som forældre i samråd med jeres læge – har behov for særlig konsultation hos en børnelæge.
På henvisningen påfører din/jeres læge lidt information om problemstillingen hos dit/jeres barn. Henvisningen sendes elektronisk via lægernes intranet. Dette kan gøres enten direkte til klinikken – eller til “Henvisningshotellet”.

Privatpatient

Man kan som privatpatient vælge at henvende sig direkte til børnelægen, uden forudgående henvisning – i det tilfælde skal man påregne at betale et beløb selv, afhængig af tilknytning til sygesikringen. Flere og flere har forsikringsordninger, der omfatter børnelægekonsultationer.

Hvad koster det?

Det koster ikke noget hvis man henvises fra sin egen læge, og er medlem af sygesikringens ”Gruppe 1”

Er man medlem af sygesikringens ”Gruppe 2” har man den fordel at man kan gå direkte til børnelægen, men man skal så også beregne at man betaler et mindre beløb selv.

Henvender man sig direkte til børnelægen uafhængigt af sygesikringsgruppe, kan man betale konsultationen selv. Afhængig af behov for undersøgelser, koster disse konsultationer mellem 900 og 1500 kr. pr. gang.